10 podcasts til regnvejrsdagene

Sommeren er over os, og dermed også lange eftermiddage, hvor sommerhuset ligger badet i regn og vi er bænket til kurvestolene. Her kommer en liste med podcasts om erhverv, økonomi og iværksætteri, der kan forsøde sommeren i det danske.

1. The Economist Radio

The Economist Radio er magasinet the Economist på lydform. Den dækker bade politik og økonomi.

2. The Tim Ferriss Show

Tim Ferriss er #1 podcast på iTunes i kategorien ‘business’. Konceptet er simpelt: Tim interviewer verdensklasse-performere (inden sport, business, kultur og mange flere) og får deres hverdagsråd til gode bøger, morgenrutiner, træning, tidsstyring og meget mere.

3. Morten Resen – startup

Vi er med, når Morten Resen (tidligere radio- og Go’ morgen Danmark-vært) kaster sig ud i iværksættereventyret med app’en ‘GoLittle’. Vi er fluen på væggen til forhandlinger, møder og svære overvejelser.

4. Freakonomics Radio

Værten på Freakonomics Radio er Stephen Dubner, der har skrevet en bestseller af samme navn. Hver uge udforsker og analyserer Stephen et emne indenfor økonomi og sociologi – i et sprog, der kan forstås af menigmænd.

5. This Week in Startups

Jason Calacanis og hans roterende ekspertpanel gennemgår hver uge de bedste, værste, mest skøre og fascinerende historier fra entreprenørverdenen. Du får indblik og nyheder fra tech-industrien serveret med Calacanis meget direkte og humoristiske stil.

6. Mixergy

Mixergy trækker på en lang række erfarne mentorer, der giver deres bedste råd i interviewform.

7. Planet Money

De teaser den selv sådan her: “Forestil dig, din ven ringer til dig og siger ‘skal vi mødes på en bar og snakke om, hvad der sker i finansverdenen?’. Forestil dig så, at det faktisk bliver sjovt. Det er Planet Money”. Det lyder jo lovende.

8. Slate Money

Slate Money tegner både de store linjer i verdensøkonomien (fra Kinas bevægelse mod grøn energi til Microsofts big data-projekt) og dykker samtidig ned i enkelte brancher. For eksempel mikrobryggerier. Det passer da lige til en kold øl i campingstolen.

9. De 6 hatte

Radio24syvs program, der hylder iværksætterne. Et panel af erfarne iværksættere og pengefolk giver kærlig feedback på forretningsideer og gode råd med videre på vejen.

10. The Broad Experience

20 minutter med Ashley Milne-Tyte, der adresserer udfordringer og dilemmaer, kvinder møder på arbejdsplads. Tankevækkende emner som race, klasse, delegering og sexchikane tages op med kloge, holdningsgæster.

God lytning!