360° på din virksomhed

360_logo_pngNyt uddannelsesforløb gør dig skarp på din plan og giver redskaberne til effektfulde forandringer

Som iværksætter er du ikke (nødvendigvis) født som et geni – du vokser og udvikler dig til at blive dygtig. Og selv de mest rutinerede iværksættere løber ind i forhindringer og tvivl. På dette uddannelsesforløb får du inspiration til at formulere de spørgsmål, du kan stille dig selv for at få et endnu stærkere greb om din virksomhed. Du får viden og sparring, der kan hjælpe dig med at besvare spørgsmålene – svar, der beskriver din forretning – og dermed styrker din forretningsplan.

Din virksomhed – hele vejen rundt

Dine forretningsmæssige udfordringer er kun dine. Men processen med at afprøve en idés holdbarhed og omsætte den til handling, deler du med andre iværksættere. I ét uddannelsesforløb samler erhvervSilkeborg nu det engagement og de ressourcer, der findes til og iblandt iværksættere.

Det er en enestående mulighed for at få ’trykprøvet’ din viden og din virksomhed – og finde ud af, hvad der virker og hvorfor. Hvad end du vil styrke dine virksomhed eller starte en ny, gør uddannelsen dig skarp på din plan og giver dig redskaberne til at skabe effektfulde forandringer i det store og små.

Sammen med andre seriøse iværksættere får du mulighed for at deltage på læringsdage og en række lektioner af to timer. Forløbet dækker følgende emner:

  • Iværksætteri og innovation
  • Forretningsidé og produkt
  • Idéudvikling og kreativ tænkning
  • Forretningsplanen
  • Immaterialret
  • Moms og skatteforhold
  • Finansiering og økonomi
  • Salg og kundeforståelse
  • Rollen som selvstændig
  • Markedsføring og visuel identitet

Som afslutning på forløbet skal du ’pitche’ din forretning foran et kompetent panel. Du går altså til eksamen i netop din forretningsplan. Den afsluttende eksamen er obligatorisk og karakterbedømt, men der er ikke mødepligt på forløbets enkelte lektioner – du stykker forløbet sammen efter dine behov.

_____

Det får du

  • 10 lektioner om emner relateret til iværksætteri
  • To læringsdage: ’Økonomi- og jura’ samt ’Forretningsplan’
  • To 1:1 vejledninger: ’Feedback på din forretningsplan’ samt ’Udarbejdelse af pitch’
  • Pitch-præsentation foran et kompetent panel
  • Eksamensbevis (10 ECTS point)
  • Ceremoni ved afslutning
  • Sparring med andre seriøse iværksættere
  • Fleksibelt forløb passer til din forretning og din kalender – du vælger det til, der giver dig værdi

_____

For dig, der

  • Driver iværksættervirksomhed eller er tæt på at tage springet
  • Bruger iværksætteri eller innovation i dit arbejdsliv

Adgangskrav til Iværksætteri i Praksis

For at deltage i fag på en akademiuddannelse skal du have en relevant erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse. Herudover skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

_____

Uddannelsen er et samarbejde mellem erhvervSilkeborg og Erhvervsakademi Dania og tager udgangspunkt i akademifaget Iværksætteri i praksis, og giver såvel eksamensbevis som 10 ECTS point.

Tilmelding
Du tilmelder dig her.

Pris
1.500,- kr. inkl. moms

Dækker deltagelse i forløbet, herunder den afsluttende eksamen

Spørgsmål

dania-erhvervsakademi