erhvervSilkeborg kalenderen
29-01-2010
Nytårskur - erhvervSilkeborg
Fredag den 29. januar fra kl. 10-12 afholder erhvervSilkeborg sin første Nytårskur. Arrangementet holdes i Restaurant 1A på Papirfabrikken.
Til nytårskuren er der over en god og uformel brunch mulighed for at høre om ”rigets tilstand” fra en række talere – og ikke mindst møde kunder, kollegaer og samarbejdspartnere til en hyggelig snak om året der gik og ikke mindst året der kommer.
Der vil være korte indlæg fra Silkeborgs nye borgmester Hanne Bæk Olsen, MF Thomas Jensen og erhvervsdirektør Torben Vilsgaard.
Vi glæder os til at se mange af vore medlemmer og øvrige samarbejdsparter til Nytårskuren, og vi ser frem til din/jeres tilmelding senest den 28. januar 2010.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke ”gamle” såvel som nye medlemmer for en fin opbakning i år.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i det nye år, og ønsker alle medlemmer og øvrige samarbejdspartere et godt nytår.
Pris kr.200 inkl. moms for medlemmer – pris for ikke-medlemmer er kr. 400 inkl. moms. Hvis du ikke allerede er medlem er du naturligvis velkommen til at kontakte os.






