BOOST: Bliv klog på dit kropssprog

- og det at stå foran en forsamling.

Skal du lave en pitch-præsentation af din virksomhed, eller en lynpræsentation af dit produkt? Holde en tale eller et længere indlæg? Kunne du generelt godt tænke dig at brænde bedre igennem, når du står foran en forsamling?

  • Få større gennemslagskraft
  • Bliv mere tydelig
  • Få ro på nerverne.
  • Bliv mere nærværende

Vi sætter fokus på dit vigtigste virkemiddel indenfor al kommunikation, nemlig dig selv. Dit kropssprog er en værktøjskasse fyldt med enestående redskaber; lær at bruge dem – det kommer både dig selv og ”dit publikum” til gode!

Bliv opmærksom på dine vaner  – og hvordan de påvirker den måde du opfattes på. Det handler om effektiv træning af din personlige kommunikation med udgangspunkt i kropssprog, autenticitet og nærvær.


Mere om indlægsholderen:
Hanne Dalsgaard 
fortæller læreligt, levende og underholdende, og du vil med garanti tage noget relevant og brugbart med herfra. I virksomheden Captivator har Hanne gennem 10 år drevet selvstændig konsulentvirksomhed som privat rådgiver for fx undervisere, politikere, erhvervsledere og præster. Hanne er kandidatuddannet sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. Læs mere på www.captivator.dk


erhvervSilkeborgs boost-arrangementer er henvendt til iværksættere og mindre virksomheder. Modulerne kan også bruges som brush-up til interesserede, der allerede er i gang, eller har skiftet arbejdsområde.

På de enkelte boost-moduler vil du blive undervist af eksperter, som vil give dig en basisforståelse af emnerne og hjælpe dig videre på vej. Vi starter med en sandwich og en kop kaffe.

Onsdag den 11. april 2018
kl. 12.00 – 14.30
i Byrådssalen, Det Gamle Rådhus
Torvet 2A, Silkeborg

Pris:
Det er gratis at deltage, men husk at møde op, når du er tilmeldt – der er et no-show fee på 250 kr.

Tilmeld dig her

Spørgsmål – kontakt:

Hanne Dalsgaard

 

Captivator