Iværksættercafé maj 2017

Iværksættercafeen fortsætter! 

Iværksættercaféerne sætter fokus på Lean Startup metoden til iværksætteri. Du får viden og værktøjer, der hele tiden holder dig i gang med at bruge tiden effektivt i din virksomhed.

Du kan læse mere og tilmelde dig den nyopstartede lokale gruppe for Lean Startup på www.meetup.com/Leanstartupcirclesilkeborg.

Derudover vil vi invitere lokale iværksættere ind for at fortælle om deres rejse fra oprindelig tanke til, hvor personen er i dag.

Udover involvering i dagens specifikke emne, en masse god og fortrolig snak over en kop kaffe, får du god mulighed for at skabe netværkskontakter, der rækker langt udover cafeen.


Iværksættercaféen er en unik mulighed for at mødes og sparre med andre, lokale iværksættere. Vi skaber et uformelt og rigtig hyggeligt møderum, hvor selvstændige og andre nysgerrige deler viden og erfaringer. Her får I mulighed for at ”trykprøve” hinandens tanker og overvejelser, hjælpe med at håndtere udfordringer, og ikke mindst: fejre hinandens sejre!

Dit udgangspunkt og din erfaring er ikke afgørende for at deltage, men åbenhed og lyst til at give og modtage er caféens omdrejningspunkt.

Tid og sted:
Onsdag den 10. maj 2017
kl. 14.45 – 16.45
Byrådssalen, Det Gamle Rådhus
Torvet 2A, 8600 Silkeborg

Pris:
Det er gratis at deltage, men husk at møde op, når du er tilmeldt – der er et no-show fee på 250 kr.

Tilmeld dig her

Arrangeret af:

InnovationSilkeborg logo

es_logo_farve_jpg