Udviklingsparker – SIH Virklund

SIH
SIH Produktionslokaler
I Silkeborg Industri- og Håndværkerhus (SIH) kan iværksættere og mindre virksomheder leje lokaler til fremstillings- og håndværksvirksomhed.

SIH ligger på Korshøjvej 1 i Virklund få kilometer uden for Silkeborg. Bygningen har tidligere huset AMU-centret, og rummer derfor gode fælles faciliteter, kontorer og fabrikslokaler, i alt 4.000 m2, samt adgang til eksterne værkstedsfaciliteter.

SIH er en af erhvervSilkeborg's to udviklingsparker, som tilbyder gode betingelser for iværksættere og nyetablerede virksomheder inden for fremstilling og håndværk. Virksomhederne får gode rammer for at etablere deres virksomhed og realisere deres udviklingspotentiale, og er samtidig med til at skabe et innovativt miljø med fagligt og praktisk samspil mellem andre fremstillings- og håndværksvirksomheder.

SIH drives af erhvervSilkeborg, som står for administrationen af ejendommen og lejemålene. For yderligere information kontakt Marianne Hegnet på mh@erhvervsilkeborg.dk eller på tlf. 8720 4711.

På nuværende tidspunkt har følgende virksomheder lejet lokaler i SIH:

Blues Brother har specialiseret sig i spot, reklamevideo og stemningsfilm til Instore tv i din butik ( bluesbrother.dk )

Elverbørn Børnelegetøj ( elverborn.dk )

Friisenborg leverandør af børneinteriør og livstilsprodukter til dansk detail ( friisenborg.dk )

Leander ApS designer og producerer blandt andet Leandervuggen og Leandersengen ( leanderdesign.com )

Nordisk appetit er et cateringfirma, der har specialiseret sig i nordisk mad

Smartscarf.dk importerer tørklæder ( smartscarf.dk )

V2 Tobacco A/S producerer og eksporterer snustobak ( v2tobacco.dk )

erhvervSilkeborg   Tlf: 8720 4711