

erhvervSilkeborg magasinet
nr. 1, 2012

Tillæg til Børsen
November 2011

erhvervSilkeborg magasinet
nr. 2, 2011
erhvervSilkeborg magasinet
nr. 1, 2011

erhvervSilkeborg magasinet
nr. 4, 2010

erhvervSilkeborg magasinet
nr. 3, 2010
erhvervSilkeborg magasinet
nr. 2.2010
erhvervSilkeborg magasinet
nr.1.2010
erhvervSilkeborg magasinet
nr.4.2009

erhvervSilkeborg magasinet
nr.3.2009

erhvervSilkeborg magasinet
nr.2.2009

erhvervSilkeborg magasinet
nr.1.2009
erhvervSilkeborg kalenderen
-
”Oplevelser” skal udvikle virksomheders potentialer
Silkeborg, Favrskov og Skanderborg Kommuner har sammen taget initiativ til et projekt, der netop er blevet prækvalificeret til at kunne søge om støtte fra Region Midtjyllands oplevelsesøkonomiske pulje. konceptet lyder: Oplevelser som strategisk værktøj til udvikling i virksomheders forretningsudvikling.
Projektet ”Nye veje til Vækst – Oplevelsesbaserede forretningskoncepter” er som et af kun 10 projekter blevet prækvalificeret til at søge om penge fra Region Midtjylland. I alt 55 projekter havde ansøgt om prækvalifikation.
Projektets kerne en række vækstgruppeforløb for virksomheder i Silkeborg, Skanderborg og Favrskov. I vækstgruppeforløbene skal virksomhederne bl.a. arbejde med, hvordan man konkret kan bruge ”oplevelser” som strategisk værktøj i virksomhedens forretningsudvikling. Det kan fx være forståelse af nye emotionelle markeder, designprocesser i virksomheden, strategi- og produktudvikling i dialog med kunden samt kommunikation og ”storytelling”.
”Jeg er glad for, at vi via prækvalifikationen nu er kommet igennem det første ”nåleøje”. Jeg tror, at godkendelse og gennemførelse af det endelige projekt kan gå hen og blive et rigtigt spændende erhvervsudviklingsprojekt for vores lokale virksomheder. Og så passer det rigtig godt ind i Silkeborg Kommunes Erhvervsudviklingsstrategi 2007 – 2011, hvor netop oplevelsesøkonomi er et meget centralt tema”, siger Ella Porskær, formand for Erhvervspolitisk Kontaktudvalg.
”Nu går vi i gang med, i tæt dialog med vores samarbejdspartnere og de lokale erhvervsfremmeaktører, at lave den endelige projektbeskrivelse. Den forventer vi godkendt i det Regionale Vækstforum ultimo januar 2008”, forklarer Gregers Pilgaard, udviklingschef i Silkeborg Kommune og fortsætter: ”Oplevelsesøkonomi er en megatrend, som netop nu viser sit fulde potentiale. I dag tager vi tit et produkts funktionalitet for givet. Derfor efterspørger flere og flere forbrugere i stigende grad produkter og serviceydelser med fx en unik historie, et spændende design eller større medbestemmelse. Og de betaler gerne for det.”
Strategisk udnyttelse af det oplevelsesøkonomiske potentiale kan derfor være et vigtigt konkurrenceparameter for danske virksomheder i fremtiden. Virksomheder som Jyske Bank og Pilgrim Smykker i Skanderborg er fx gode lokale eksempler på virksomheder, der med succes har indarbejdet oplevelsesøkonomiske trends i deres forretnings- og produktudvikling.



