Virksomhedsbesøg Dacapo

dacapo-stainlessDacapo byder indenfor til netværksmøde for virksomheder indenfor fødevare- og procesindustrien

Den er ikke sådan lige til at komme udenom, Dacapo Stainless’ nye lagerhal midt på den østjyske motorvej. “Farveladehallen” har medarbejderne kærligt opkaldt den. Et mosaisk mesterværk, der er den perfekte ramme om en af Nordeuropas største grossister indenfor rustfrit stål.

For her er en virksomhed, der er top-teknologisk og tør være dristig – også i forretningsudviklingen. Til uddelingen af e-handelsprisen i 2017 fik Dacapo for eksempel en flot 2. plads i kategorien “Bedste B2B-virksomhed med online omsætning op til 100 millioner kroner”.

Siden lanceringen af vores webshop i 2014 har hele ledelsesgruppen brugt 25 procent af al tid på digitalisering, herunder e-handel. Det er nødvendigt, hvis vores digitale strategi skal lykkes“, sagde administrerende direktør Kristian Sylvest dengang til Midtjyllands Avis. I dag er den digitale andel af samtlige ordrer fortsat stigende, og Dacapo arbejder fortsat op at udvikle netop de funktioner, der kan lette kundens daglige arbejde.

Torsdag den 21. september kan du komme ind bag farvefacaden og få historien om virksomhedens transformation fra stålleverandør til e-business. CEO Kristian Sylvest fortæller om, hvordan de styrker deres forretning med digitalisering og tæt integration med kundens værdikæde.

Journalist Lars Winther, der har mangeårig erfaring fra mejeri- og fødevareindustrien, guider os gennem inspirationsoplæg fra to midtjyske virksomheder og debat om hvad fremtiden bringer.

Uanset dit udgangspunkt får du her konkrete råd til, hvordan du kan bruge data til at styrke din forretning. Og så kan du netværke med andre stærke virksomheder relateret til fødevare- og procesindustrien.

Vi glæder os til at se dig.

_____

Program:

16.00 Velkommen til Silkeborg
16.10 Præsentation af Dacapo og den uundværlige data til at styrke forretningen v. CEO Kristian Sylvest
16.50 Rundvisning
17.30 Inspirationsoplæg og debat v. to midtjyske virksomheder og journalist Lars Winther
18.15 Øko-pizza direkte fra ovnen, frit netværk og tak for i dag

_____

erhvervSilkeborg arbejder i samarbejde med Business Region Aarhus og Agro Food Park på at styrke netværket blandt virksomheder og institutioner inden for landbrugs- og fødevareområdet, samt stimulere til udvikling af nye innovationssamarbejder.

Det gør vi bl.a. gennem i alt 12 arrangementer i 2016-2018 på virksomheder i hele Business Region Aarhus, hvor små, mellemstore og store fødevarevirksomheder får inspiration til udvikling af markeds- og vækststrategier, der kan øge den enkelte virksomheds konkurrenceevne, omsætning og antal beskæftigede.

_____

Tid og sted:

Torsdag den 21. september
kl. 16.00-18.15
Dacapo Stainless
Neptunvej 1, 8600 Silkeborg

Tilmelding:
Tilmeld dig ved at sende dit navn og virksomhed til event@agrofoodpark.dk senest den 14. september 2017 kl. 12.00. Det er gratis at deltage. Der er et begrænset antal pladser.

Arrangeret af:

logo_300_png

BRAa logo

 

agrofoodpark logo

@dacapo-stainless