Forskellighed kan blive virksomhedens styrke
Tidligere Microsoft-topchef Jens Moberg gav peptalk til erhvervSilkeborgs nye Business ledernetværk.
erhvervSilkeborg Business lod sig inspirere af Jens Moberg, tidligere Microsoft-chef, som ved første seance i erhvervSilkeborgs nye ledernetværk talte om amerikansk-inspireret ledelse i de smukke lokaler på Museum Jorn.
Jens Moberg var ansat i Microsoft i 14 år, og havde som en del af selveste Bill Gates ”executive team” på et tidspunkt ansvaret for en omsætning på over 40 mia. kr. Under foredraget tog Moberg udgangspunkt i sine egne erfaringer. Vi har behov for at få en større forståelse for individerne, sagde Jens Moberg og uddybede: Man kan blive en bedre leder, hvis man lærer at forstå, hvad man er god til. Sådan kan forskellighederne i en organisation udvikles til en styrke. Jeg er fx god til at få ideer, planlægge og komme derudaf. Men på et tidspunkt tænker jeg: Nu er vi færdige …. Problemet er, at mine ting ikke altid bliver 100 % færdige, men kun 90 %, for jeg er god til at sætte mange gode skibe i søen, men jeg får ikke altid fulgt dem helt i mål.
Mobergs erfaring og løsningsmodel er, at det for en
person som ham er hensigtsmæssigt at arbejde sammen med det, han kalder en ”strukturfacist”, som støtter og assisterer, så opgaverne bliver færdiggjort optimalt. Dermed opfordrer Jens Moberg de silkeborgensiske ledere til at finde personer til organisationernes ledelsesstab, som er forskellige fra dem selv. Det er vi ikke så gode til. I stedet for at bruge vores styrker med hinanden, så bruger vi hinandens svagheder imod hinanden. Samtidig er det svært at lære noget, når man arbejder sammen med én, der ligner én selv. Det er som at se sig selv i spejlet hele tiden, sagde Moberg.
Han forklarede, hvordan han i sin tid hos Microsoft havde deltaget i et forløb med en erhvervspsykolog. Her blev der sat profiler på de forskellige personligheder i ledelsesgruppen. Vi var et fantastisk team. Vi vidste det bare ikke, sagde Jens Moberg, og forklarede videre, at det var en klar styrkelse for mig, da det ved erhvervspsykologens hjælp blev sat ord på de enkelte profiler. Så var det ikke længere hemmeligt, at jeg ikke er så god til at få tingene gjort færdige. Det var en stor berigelse at være blevet gjort opmærksom på, hvordan forskellighed kan bruges som styrke i organisationen.
erhvervSilkeborg Business – udvikling og netværk
70 ledere og ejere var tilmeldt det første morgenmøde i erhvervSilkeborg Business i de stemningsfulde lokaler hos Museum Jorn. Medlemmerne af erhvervSilkeborg Business er erhvervsledere, ledende politikere (herunder borgmesteren) og ledende embedsfolk. Dertil var cirka 10 af deltagerne på mødet lederkollegaer til ejeren/lederen, for til de fleste aktiviteter i erhvervSilkeborg Business er det nemlig muligt at tage en lederkollega med.
erhvervSilkeborg er meget taknemmelige for den opbakning, som erhvervslivet har vist til det nye netværk. Vi havde med blik på andre erfaringer ikke turde håbe på så massiv tilslutning helt fra starten. Programmet har heldigvis appelleret bredt, bl.a. til en del nye ejere og ledere i Silkeborgs erhvervsliv – og det er en vigtig målsætning for os, at vi også får de nye og unge ledere med i sådan et program. Fælles for alle deltagerne er dog, at de vægter muligheden for at netværke med andre ledere og ejere højt, og at det er ”tunge” navne, der er med.
erhvervSilkeborg vil gerne gøre vores by mere tydelig på landkortet, og vores vision er, at denne kreds kan være med til at få det til at lykkes. Vi håber og forventer, at udbyttet af erhvervSilkeborg Business bliver at styrke sammenholdet og den fælles opbakning i Silkeborgs erhvervsliv. Udviklingschef Peter Fabricius udtaler, at nu stikker vi næsen lidt frem. erhvervSilkeborg Business bliver noget, som skal fastholdes og styrkes over de næste år. Som med mange af vores øvrige aktiviteter handler det om ledelse, nytænkning og forretningsudvikling. Med erhvervSilkeborg Business vil vi gerne rykke tingene endnu mere fremad – det handler fortsat om udvikling og vækst.
Arrangementet inkluderede adgang til en stor og meget fristende morgenbuffet fra:


