Internationale forhold
Enterprise Europe Network
Enterprise Europe Network er et EU netværk, der tilbyder rådgivning om alle typer EU spørgsmål. Der er oprettet ni EU centre i Danmark.
EU Centrene kan hjælpe din virksomhed med:
· Klar besked om gældende EU regler og lovgivning
· Udformning af konkrete ansøgninger
· At finde udenlandske projektpartnere
· Besvarelse af alle former for spørgsmål omkring EU
· Information og rådgivning om tilskuds- og støttemuligheder i EU og øvrige sammenhænge
· At gøre EU systemet opmærksom på uhensigtsmæssige regler og lovgivning
· Information og rådgivning omkring eksportmuligheder samt muligheder for etablering i udlandet
At finde udenlandske samarbejdspartnere (teknologisk samarbejde, leverandører, distributører, producenter osv.)
· Elektronisk overvågning af offentlige udbud i hele EU tilpasset netop din virksomheds profil
· Information og rådgivning om EU´s udbudsregler samt assistance til udformning af tilbud
Individuel eksportrådgivning
Danmarks Eksportråd tilbyder individuel rådgivning og sparring til små og mellemstore danske virksomheder, der forbereder eksport, sourcing eller andre internationale aktiviteter. Det vil typisk foregå over 2-4 møder.
I rådgivningsforløbet vil alle eksportrelaterede forhold bliver drøftet igennem med konsulenten, og rådgivningen munder ud i en konkret handlingsplan for internationalisering, som herefter også vil kunne danne grundlag for godkendelse til Danmarks Eksportråds Eksportstartprogram.
Eksportforberedelse finansieres af Danmarks Eksportråd og er gratis for virksomheder med færre end 50 ansatte og under 50 millioner kroner i omsætning.
Yderligere oplysninger om programmet kan ligeledes hentes ved at klikke her, hvor der også findes en liste over samtlige konsulenter.
Mød eksportrådets rådgivere
I oversigten her kan du se, hvilke af Eksportrådets rådgivere, der er hjemme i Danmark i den kommende tid for at mødes med virksomheder. Vælg den eller de rådgivere med ekspertise inden for det marked, din virksomhed er interesseret i, og bestil et gratis møde. Du har endvidere mulighed for at trække på Danmarks Eksportråds rådgivere i København.
Kontakt: Lis Nørskov Smidt, tlf.: 3392 1479, mail: moedeksporaad@um.dk
Midtjyllands EU kontor i Bruxelles
Central Denmark EU Office er hele Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, som virksomheder, kommuner og andre aktører i regionen kan anvende i spørgsmål, der vedrører EU og internationalisering. Foreningens medlemmer er Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen. Kontoret rummer stor erfaring, kompetencer og netværk i EU-spørgsmål.
Central Denmark EU Office kan bruges til:
· Afklaring og spørgsmål vedrørende EU
· Oplysninger vedrørende EU-licitationer
· Projekter
· Støtte- og medfinansieringsordninger
· Nyhedsbrevet EU-fokus, der kan bestilles gratis
Nyhedsbrevet EU-fokus rummer oplysninger om programmer, frister for ansøgninger, projektpartner-søgninger og lignende i en koncentreret og overskuelig form. Den elektroniske form giver mulighed for at klikke sig videre til yderligere information omkring de enkelte støtte- og medfinansieringsordninger. Udkommer hver uge.
Se mere på kontorets hjemmeside og tilmeld dig gratis den elektroniske udgave af EU-fokus. Læs mere...