Projekter under erhvervSilkeborg

Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft
Alle prognoser viser at modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft bliver nødvendigt, hvis vi vil sikre vækst fremadrettet. Der vil på sigt blive stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvis der ikke allerede nu iværksættes konkrete initiativer for at afhjælpe manglen. Udenlandsk arbejdskraft har til formål at:
· lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft
· understøtte og udvikle den offentlige modtagelse og integration af udenlandsk
arbejdskraft i Silkeborg
For at høre nærmere om mulighederne for dig eller din virksomhed kontakt Claus Saunte på tlf.: 8720 4717
Initiativet støttes af Vækstforum Midtjylland.
Forandringsledelse i Silkeborg
Forløbet Forandringsledelse i Silkeborg er en mental indsprøjtning til dem der ønsker at dagen i morgen bliver bedre end dagen i dag.
I et samarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus - Institut for ledelse - professor Steen Hildebrandt, erhvervSilkeborg og JN Data er der etableret 4 fyraftensforløb om temaet forandringsledelse. Hvert af møderne er tematiseret ift. ledelsesudfordringer i forskellige faser af en organisations livscyklus. På hvert møde er der et indlæg som tager afsæt i teorierne og indlæg som tager afsæt i praksis. Alle møder afsluttes med paneldebat, hvor der vil være rig mulighed for at stille skarpe undersøgende spørgsmål.
Læs mere...
Nye veje til vækst – Gør produktet til en oplevelse
Projekt ’Nye veje til vækst’ er et unikt tilbud til virksomheder, der vil skabe værdi via oplevelser. I dag er produkter mere end blot produkter. Forbrug handler om følelser og oplevelser og i takt med, at det materielle behov er dækket, træder den produktorienterede økonomi i baggrunden. Vi bevæger os i stedet over i en ny værdiorienteret oplevelsesøkonomi. Det handler om branding, storytelling, produktudvikling, add-on service og design.’Nye veje til vækst’ sætter fokus på oplevelsesbaseret forretningsudvikling i virksomheder i Silkeborg, Skanderborg og Favrskov kommuner. I alt 45 virksomheder har mulighed for at blive rustet til fremtidens forbrugerkrav via vækstgruppeforløb, virksomhedsbesøg, netværksmøder og konsulentbistand.