nyhedsbrev fra erhvervSilkeborg
5-2-2010 | Vinternyt
Selv om Silkeborg stadig er dækket af hvidt, er foråret lige om hjørnet. Man ser det på lyset, men også på at tiden nærmer sig for den årlige generalforsamling i erhvervSilkeborg.

Jeg kan med glæde allerede nu bede alle interesserede sætte kryds i kalenderen den 23. marts, hvor Jyske Bank generøst har lovet at lægge lokaler til generalforsamlingen, og hvor jeg tillige kan friste med to interessante indlæg om dansk økonomi.

Derudover kan erhvervSilkeborg i samarbejde med Silkeborg IF Invest A/S tilbyde vore medlemmer rabat på medlemskab af Børsen Executive Club, vi har flere arrangementer i støbeskeen og vi kan sige velkommen til to nye ansatte. Se mere nedenfor.

Med venlig hilsen
Erhvervsdirektør Torben Vilsgaard
Generalforsamling erhvervSilkeborg Generalforsamling erhvervSilkeborg
Den 23. marts 2010 afholder erhvervSilkeborg ordinær generalforsamling i Jyske Banks kantine, Vestergade, Silkeborg, kl. 15.30 til 20.00.

Reservér dagen - en officiel indkaldelse vil blive fremsendt i løbet af uge 8.

Rabat på medlemskab af Børsen Executive Club Rabat på medlemskab af Børsen Executive Club
Silkeborg IF Invest A/S, der står for afviklingen af Børsen Executive Club arrangementer i Silkeborg, har indgået en aftale med erhvervSilkeborg, der betyder, at medlemmer af erhvervSilkeborg tilbydes en særlig rabat på medlemskab af Børsen Executive Club.
Partnertræf i Jysk Musik & Teaterhus den 10. februar 2010 Partnertræf i Jysk Musik & Teaterhus den 10. februar 2010
Mød erhvervSilkeborg til Partnertræf i Jysk Musik & Teaterhus den 10. februar 2010. Besøg erhvervSilkeborg´s stand, hvor vi glæder os til at få en snak med såvel nuværende som potentielle medlemmer.
Standene vil være åbne fra kl. 12.00, hvor adm. direktør Kent Madsen byder velkommen.
Der er gratis adgang for medlemmer af erhvervSilkeborg.
Spouse Network Course Spouse Network Course
Course on entrepreneurship for spouses in the Silkeborg Network.
(Kursus- og netværksdag for ægtefæller til udlændinge, der er beskæftiget i Danmark.)
The course will take place at Sprogcenter Midt, Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg on Wednesday, February 10th 2.00–4.30 pm
Eksklusivt tilbud til direktørens strategiske sparringspartner Eksklusivt tilbud til direktørens strategiske sparringspartner
Er du tæt sparringspartner for direktionen i din virksomhed eller har du som direktør en betroet medarbejder eller leder, du vil gøre noget særligt for? Så har vi måske et interessant tilbud til dig! I samarbejde med udvalgte samarbejdspartnere søger vi nu at etablere en eksklusiv midtjysk netværksgruppe for direktionens strategiske sparringspartnere. Deltagerne er en del af eller tæt på virksomhedens topledelse.
Nyt samarbejde mellem Silkeborg-virksomheder Nyt samarbejde mellem Silkeborg-virksomheder
Picca Automation A/S og Flexit Tavler ApS samarbejder omkring et nyt, spændende produkt, hvor målgruppen er landbrugserhvervet. Virksomhederne har fået kr. 270.000 til af få produktet søsat i markedet med hjælp fra erhvervsorganisationen erhvervSilkeborg.
Nye medarbejdere i erhvervSilkeborg Nye medarbejdere i erhvervSilkeborg
erhvervSilkeborg byder velkommen til to nye ansatte:
Birgitte Frost Larsen, Udviklingskonsulent, som er ansat pr. 1. februar 2010
Lissi Schulz, Projektkoordinator, som er ansat pr. 3. december 2009.
nyhedsbrev fra erhvervSilkeborg
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra erhvervSilkeborg kan du framelde dig ved at klikke HER