nyhedsbrev fra erhvervSilkeborg
8-4-2010 | Skal vi have en Kattegatforbindelse - ja eller nej?
En god infrastruktur betyder meget i hverdagen, og måske især for erhvervslivet, både når der skal tiltrækkes kompetent og kvalificeret arbejdskraft og ved distribution af varer og serviceydelser.

En af de ting, erhvervSilkeborg har på paletten i den nærmeste fremtid er et gå-hjem-møde, hvor Jens Kampmann, formand for Kattegatkomiteen, vil orientere om planer og visioner i forbindelse med etablering af en mulig Kattegatforbindelse. En politisk synsvinkel på problematikken bliver efterfølgende leveret af såvel Thomas Jensen, MF (S) og Mads Rørvig, MF (V) og endelig får man en lokalpolitisk vinkling fra borgmester Hanne Bæk Olsen. Kom og hør indlæggene, og få efterfølgende mulighed for at spørge og debattere med panelet.

Derudover indeholder det aktuelle Nyhedsbrev sædvanen tro et bredt udbud af kurser og aktiviteter; snart starter fx et nyt grundkursus for fremtidige iværksættere, der afholdes et IT-møde om positioneringsteknologi, man kan lære mere om finansiering og endelig har vi et tilbud fra vores sponsor, SIF Invest, om at høre mere om netværk som vækststrategi.

Velkommen til endnu et Nyhedsbrev og rigtig god fornøjelse.

Med venlig hilsen
Erhvervsdirektør Torben Vilsgaard
Viborgvej 22-24 er fuldt udlejet Viborgvej 22-24 er fuldt udlejet
erhvervSilkeborgs lokaler i udviklingsparken på adressen Viborgvej 22-24 er nu fuldt udlejet. For interesserede er det dog muligt at blive skrevet på venteliste ved henvendelse til Marianne Hegnet på mh@erhvervsilkeborg.dk eller pr. telefon til 8720 4711.

Der er endnu ledige lokaler til leje i vore lokaler på Korshøjvej 1 i Virklund.
Kattegatforbindelse - ja eller nej? Kattegatforbindelse - ja eller nej?
Mandag den 19. april inviterer erhvervSilkeborg i samarbejde med Midtjyllands Avis, DI Silkeborg og LO alle interesserede til gå-hjem-møde om en mulig Kattegatforbindelse.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Iværksætterkursus - opstart Iværksætterkursus - opstart
Er du klar til livet som iværksætter? Mød op til aftenkursus hos erhvervSilkeborg og få en god platform for din fremtidige virksomhed. Kurset kommer bredt omkring en lang række af de emner, som bør overvejes ved opstart af virksomhed; bl.a. økonomi og regnskab, erhvervsjura og markedsføring.
Pengebeløb venter på at blive uddelt Pengebeløb venter på at blive uddelt
200.000 kroner er klar til at blive uddelt, hvis den rette person/de rette personer henvender sig. Det drejer sig om penge fra Fabrikant Sv. Aage Rasmussen og Hustrus Mindelegat, oprettet i 1964.
Positionering og tracking Positionering og tracking
Logistik, service, styring og kvalitet; det er blot nogle af de mange områder, hvor positioneringsteknologier i disse år gør deres indtog.

Rigtig mange virksomheder kan få gavn af positionering - og jo billigere og mere pålidelige, teknologierne bliver, jo hurtigere vil de blive udbredt. Hør om "state-of-the-art" indenfor feltet, hør om de mange muligheder og lad dig inspirere.
Optimal finansiering af din virksomhed Optimal finansiering af din virksomhed
erhvervSilkeborg arrangerer i samarbejde med erhvervsrådene i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder en kort kursusrække over emnet: Optimal finansiering af din virksomhed.

Det sker:
Den 14. april kl. 13.00 - 17.00 på Viborgvej 22-24, Silkeborg, og
den 19. maj kl. 13.00 - 17.00 på Snaptun Færgegaard, Snaptun.

Kingo Byg i ny satsning mod vækst Kingo Byg i ny satsning mod vækst
Kingo Byg arbejder målrettet på at udvikle sig fra et byggemarked med genbrugsmaterialer til landets største dør- og vinduesmarked. Væksten skal ske via en outlet på internettet. Med hjælp fra erhvervSilkeborg har Kingo Byg i første omgang modtaget økonomisk tilskud fra Væksthus Midtjylland gennem en såkaldt startpakke.
Netværk som vækststrategi Netværk som vækststrategi
erhvervSilkeborgs sponsor, SIF in Business, skaber torsdag den 15. april kl. 14.30 mulighed for at høre to sværvægtere indenfor forretningsudvikling og netværk, Mark Patterson og Christian Waldstrøm fortælle om interne netværk, succes via netværk, netværksanalyser og meget mere.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.
nyhedsbrev fra erhvervSilkeborg
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra erhvervSilkeborg kan du framelde dig ved at klikke HER