nyhedsbrev fra erhvervSilkeborg
19-5-2010 | Vækst via uddannelse
Medarbejderne udgør en meget væsentlig ressource ude i virksomhederne. Kompetenceudvikling kan derfor ofte både være relevant medarbejderpleje og et effektivt ressourceoptimeringsværktøj.

I dette nyhedsbrev inviterer erhvervSilkeborg i samarbejde med flere større, lokale uddannelsesudbydere til et arrangement, hvor man samlet på et sted kan skabe sig et overblik over udbuddet af videre- og efteruddannelse fra bl.a. Social og Sundhedsskolen, Silkeborg Handelsskole, Silkeborg Tekniske Skole, Trivselsgruppen, Th. Langs og VUC i lokalområdet.

Kom til et underholdende arrangement, der på en lidt alternativ vis belyser, hvordan uddannelse kan være med til at generere bundlinje.

Velkommen og god læselyst.

Venlig hilsen
Torben Vilsgaard
Uddannelse giver bundlinje Uddannelse giver bundlinje
Er du og dine medarbejdere klar til igen at få vind i sejlene?

Kompetenceudvikling gør det muligt at pleje din organisation, så når forandringens vinde blæser, er du klar, uanset hvilken vej det går. Kom og brug nogle timer i selskab med en række spændende oplægsholdere, der stiller skarpt på, hvorfor kompetenceudvikling er vigtig for fremtidens erhvervsudvikling.

Det sker den 9. juni 2010 kl. 15.00 til 18.00 hos Virklund Sport, Korshøjvej 2, Silkeborg.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Web-firma får bestyrelse uden betaling Web-firma får bestyrelse uden betaling
Web-firmaet Visualized på Ferskvandscentret vil mere end bare lave flotte hjemmesider; man vil skabe spændende og omsætningsgenererende oplevelser på internettet i et koncept, der kan bruges af flere virksomheder i samme branche.

Til det formål har de to indehavere af Visualized, Klaus Mogensen og Ralf Jørgensen, nu samlet fire erfarne erhvervsfolk fra København, Århus og Silkeborg i et såkaldt advisory board. Det skal som en slags ubetalt bestyrelse hjælpe de to iværksættere med at finudvikle forretningsidéen og dermed skabe adgang til et uopdyrket marked med større indtægtsmuligheder.
nyhedsbrev fra erhvervSilkeborg
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra erhvervSilkeborg kan du framelde dig ved at klikke HER