|
|
| 29-6-2010 | God sommer | |
| Kære læser Sommeren er umiskendeligt lige om hjørnet - selv vejret er med os - og med sommeren kommer også ferie- og fritid for alle. I erhvervSilkeborg ser vi tilbage på et aktivt og indholdsrigt forår, hvor vi efterhånden begynder virkeligt at se effekten af sidste års sammenlægning. Vi er naturligvis både glade for og stolte af at se, at vort arbejde gør en forskel; men hvad vigtigere er: Det får forhåbentlig en bred og varig, positiv effekt for det lokale erhvervsliv til gavn for alle i hele Silkeborg kommune. Sommertid er også ferietid. Vort Nyhedsbrev holder derfor ferie frem til begyndelsen af august, hvor vi igen vender tilbage med nyt fra nær og fjern. Allerede nu kan vi dog lette sløret for de første arrangementer umiddelbart efter ferien; se mere herom nedenfor. Derudover vil jeg ønske alle vore læsere en rigtig god, varm og afslappende sommer. Vi glæder os til at vende tilbage for fuld kraft til august. Venlig hilsen Torben Vilsgaard |
|
|
|
Søndagsbrunch - Kun for Kvinder |
| Motivation - Din vej til mere energi! Gå ikke glip af denne intense og lærerige dag. En perlerække af Silkeborgs mest markante stemmer fra kurbySilkeborg giver dig noget at tygge på, noget at forholde dig til og konkrete redskaber at tage med hjem til brug i hverdagen. Kom til søndagsbrunch den 22. august 2010 kl. 10.00 - 14.15 på Gl. Skovridergaard, Marienlundsvej 36, Silkeborg. Få et lækkert måltid, efterfulgt af en række inspirerende miniworkshops, foredrag, prøvebehandlinger og personlige tests indenfor fitness, coaching, kost, bodyage, tibetanere, motivation, energi og glæde. Prisen er 495,00 kr. inklusive moms, hvorefter workshops, foredrag, behandlinger (i begrænset antal) og personlige tests er gratis. |
|
| For tilmelding og betaling klik her ... | |
|
|
Nyt grundkursus for iværksættere |
| Er du klar til livet som iværksætter? Mød op og få en god platform for din fremtidige virksomhed. Kurset kommer bredt omkring en lang række relevante emner, bl.a. økonomi og regnskab, erhvervsjura, markedsføring m.v. Kurset henvender sig til alle, der overvejer at starte egen virksomhed, samt til dem, der netop har taget springet. Kursusrækken strækker sig over syv tirsdage fra den 7. september til den 26. oktober 2010. |
|
| Læs mere her ... | |
|
|
Succesfuld webshop og -markedsføring |
| - Få inspiration til at udnytte internettets muligheder optimalt. - Få overblik over forskellige webshop-muligheder og få ideer til at oprette en webshop. - Brug web til at styrke din forretning og dine kunderelationer. - Opnå større synlighed med en klar markedsføringsstrategi. ErhvervsSparring Silkeborg, erhvervSilkeborg og IT Forum Silkeborg afholder temadag torsdag den 9. september 2010 kl. 16.00 til 18.00 hos erhvervSilkeborg, Viborgvej 22-24, Silkeborg. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. |
|
| Se hele programmet og meld dig til her ... | |
|
|
| Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbreve fra erhvervSilkeborg kan du framelde dig ved at klikke HER | |