Energiboost for iværksættere og ejerledere 31. januar 2020

Arrangementer

ARRANGEMENTET ER UDSOLGT … men måske kan vi hjælpe dig alligevel:

  • Hvis du rigtigt gerne vil opleve G-KRAFT, kan du enten tage fat i Camilla Otte (se kontaktoplysninger til højre) for at få en fremvisning, eller abonnere på vores nyhedsbrev her. Vi vil lave flere af denne slags åbne morgenmøder med iværksætter-relevante emner, og vi annoncerer det, så snart vi har den næste dato klar.
  • Hvis du rigtigt gerne vil opleve Anita Dalsgaard, kan du skrive dig op her, så kommer du på venteliste til arrangementet, og skulle du ikke komme med, får du direkte besked, når hun holder et foredrag igen i eller i nærheden af Silkeborg.

Sammen er vi stærkere!

Silkeborg er en by, der summer af iværksætteri og entreprenante virksomheder – her ligger uanet erfaringer, kompetencer og viden, som du måske kan bruge? Samtidig har du og din virksomhed helt sikkert rigtigt meget at byde ind med.

Det benytter vi os af til at give os selv og hinanden et kæmpe energiboost! På en enkelt, uforpligtende og let måde får du mulighed for at skabe tætte menneskelige relationer med andre iværksættere og ejerledere – mest af alt handler det om at dele et rundstykke og en masse god energi med andre, der ofte står med udfordringer, der ligner dine.

Ved årets første, åbne morgenmøde i G-KRAFT får vi besøg af Anita Dalsgaard, der i 2019 kunne fejre 5 års fødselsdag med sin virksomhed. En rejse, der har bragt hende igennem hele følelsesregisteret, men som hun ikke ville have været foruden, og som gør, at hun nu står stærkere end nogensinde.

Automatisering har været én af hovedårsagerne hertil. Anita deler ud om sine erfaringer, hvor hun selv er gået fra timebaseret konsulent til abonnementsbaseret forretning, hvor det gentagne arbejde er automatiseret og der dermed er genereret mere tid til at udvikle nye produkter og få flere kunder ind.

Hun guider dig igennem, hvordan du med simple automatiseringer kan spare dig selv for manuelt arbejde, så du i stedet kan fokusere din tid på de opgaver, du kan fakturere.

Er 2020 året, hvor du gerne vil have de sociale medier til at skaffe dig mere business? Så kom og få de skarpeste guldkorn!

At mærke et energiboost
At opbygge nye relationer
At gøre plads til, at aha-oplevelser opstår;

det er altid givende og vi ved, at det kan flytte dig og din virksomhed!

Målgruppe.
Iværksættere, ejerledere og entreprenante ildsjæle

Tid og sted:
Fredag den 31. januar 2020
kl. 9.00 – 10.00

i G-KRAFT
Ferskvandcentrets Erhvervspark
Vejlsøvej 51, Bygning O
Silkeborg

Pris:
Gratis

Spørgsmål – kontakt:

Camilla Otte

Camilla Otte

Tlf. 2811 2572
Skriv til mig


Vi vil muligvis tage billeder på dagen til brug i vores generelle markedsføring.

Menu