ErhvervSilkeborgs Iværksætterpris 2019

Arrangementer

ErhvervSilkeborg byder igen velkommen til en fejring af ihærdighed, gå-på-mod og vilje. Det sker, når vi uddeler den årlige iværksætterpris til en iværksættervirksomhed i Silkeborg, der har vist vejen og skabt en succes.

Vi har inviteret Lars Brygmann til at holde et inspirerende indlæg om vigtigheden i at have de rigtige mennesker omkring sig.

Brygmann havde aldrig forestillet sig, at han ville komme til at gå 400 km på ski i det øde, ugæstfrie og bidende kolde Nordøstgrønland. Men det gjorde han – sammen med ni krigsveteraner med forskellige skader. Hele gruppen havde én ting til fælles: Viljen til at overvinde sig selv og gennemføre en ekstrem udfordring. Veteranerne havde besluttet at gennemføre en ekspedition, som de færreste uden skader ville kunne klare, for at flytte egne grænser såvel fysisk som psykisk – og på trods af benamputeringer, PTSD og andre krigsskader.

Lars og to fotografer var med for at dokumentere hele turen fra start til slut. Gruppen var isoleret og uden kontakt til omverden i de 32 dage ekspeditionen varede, og Lars kom meget tæt på de enkelte veteraners personlige historier. Selv blev han presset helt ud til kanten. Han oplevede en indædt kamp mod både naturen og egne grænser – undervejs gik det op for ham, hvad en ekstrem udholdenhedsprøve som denne krævede, og mange ting blev sat i perspektiv. Oplev Lars fortælle om den både grænseoverskridende og fantastiske oplevelse for livet med ned til 32 minusgrader, total udmattelse og lidt for nysgerrige isbjørne.

Lars Brygmann er skuespiller og kendt fra flere, store roller på både tv, film og teater. Hør en inspirerende fortælling om at turde sætte barren højt, om stædig vedholdenhed, og om at at nå sine mål sammen. Vi lover et blændende indlæg, fortalt med charme, ydmyghed og underspillet humor.

Lad os fejre iværksætteriet og dele Silkeborgs gode energi.


Tak til dagens sponsor:

Tid og sted:
Fredag den 1. november 2019
kl. 8.00 – 10.45

Campus Bindslevs Plads
Bindslevs Plads 17
Silkeborg

Pris:
Gratis for medlemmer.
Øvrige: 499 kr. inkl. moms, der vil blive faktureret efterfølgende.

Spørgsmål – kontakt:

Camilla Otte

Camilla Otte

Tlf. 2811 2572
Skriv til mig



Vi vil muligvis tage billeder på dagen til brug i vores generelle markedsføring.



Dagen gennemføres i samarbejde med:

Menu